Professionalisering af offentlige it-projekter - er det nok?
Finansministeriet har tirsdag den 11. maj offentliggjort en rapport om professionalisering af arbejdet med it-projekter i staten. Rapporten peger på følgende indsatsområder:
- Fælles obligatorisk projektmodel for it-projekter i staten
- Fælles kompetenceudviklingsmodel med fokus på certificering og netværk for projektledere
- Etablering af ”Ministeriernes projektkontor”
- Fælles projektleder- og ressourceenhed
- Bedre business cases
Disse initiativer vil styrke styring af de større projekter. Men efter vores opfattelse er der også behov for at revurdere hele budgetlægningsprocessen. En af de største forskelle mellem IT-systemer i den offentlige og private sektor er behovet for løbende justering af systemerne i takt med, at lovgivningen ændres. Denne problemstilling rammer især de projekter, hvor eksisterende systemer skal moderniseres, og hvor projekterne strækker sig over en længere periode. Ændringer i lovgivningen skal som regel både indføres i de eksisterende systemer og i det nye system under udvikling. Dette stiller større krav til ændringshåndtering og test. En uddybning af synspunktet findes i vores blogindlæg i computerworld.
Hvis den nye fælles projektmodel skal have en større succes end de tidligere modeller fra Finansministeriet, skal den være mere operationel og ikke være baseret på tankegangen at ’one size fits all’, som Finansministeriet har for vane. Vores erfaringer fra metodeopbygning viser, at det er vigtigt, at metoden passer til den situation, den skal bruges i. En af udfordringerne ved den nuværende model for business case er, at den er for lille til de store projekter og for stor til de små. Resultatet bliver som det fremgår af rapporten, at modellen ikke bliver brugt.
Til sidst men ikke mindst er processen for udvælgelse af leverandører enorm vigtig. Mange offentlige virksomheder overholder ligebehandlingsprincippet i udbudsdirektivet ved kun at kommunikere skriftligt med mulige leverandører. Vi har gode erfaringer med mere casebaserede forløb, hvor leverandørerne skal illustrere, at de har forstået opgaven, frem for de store kravspecifikationer, hvor al kommunikation foregår skriftligt. Denne model begrænser misforståelser mellem projektparterne og er ikke i strid med udbudsdirektivet, så længe man behandler tilbudsgiverne ens. Et af vores tidligere projekter blev i den forbindelse omtalt i et tillæg til Børsen den 10. maj 2010.
