Ledelsesrapportering
I takt med at flere og flere områder IT-understøttes bliver der registreret store mængder data i enkeltstående systemer. Erfaringer viser, at den enorme datamængde ikke har gjort det nemmere at få overblik over virksomhedens aktiviteter og processer, og skabe sammenhæng mellem virksomhedens mål og aktiviteter.
Derfor er det centralt at tage stilling til følgende spørgsmål:
- Hvad er virksomhedens mål, og hvilke aktiviteter bidrager mest til opnåelse af virksomhedens mål?
- Er der sammenhæng mellem målene og Key Performance Indicators, KPI’er?
- Hvordan følges op på de aktiviteter der er forretningskritiske?
- Registrerer vi de rigtige data i forhold til rapporteringsbehovet?
- Er data struktureret på sådan en måde, hvor de er nemme at tilgå og analysere ud fra?
- Hvor lang tid anvendes på at opbygge og generere rapporter?
- Hvordan skabes overblik, når dette kræver at der kombineres enorme datamængder med forskellige dataformater på tværs af virksomhedens systemer?
- Hvordan behandler vi virksomhedens fortrolige data?
Et velstruktureret datagrundlag er en vigtig forudsætning for at få succes med opbygning af et ledelsesinformationssystem. Vi har bl.a. specialiseret os i at benytte Microsoft teknologien baseret på Microsoft SQL-server samt Sharepoint til at hjælpe vores kunder med at etablere et ledelsesrapporteringssystem.
Vi kan bidrage med:
- Skabe sammenhæng mellem mellem virksomhedens mål og KPI’er
- Metodisk analyse af datastrøm samt dataanalyse
- Udbygning af datavarehus til simulering og ledelsesrapportering. I forhold til de statslige kunder benytter vi ØS-LDV.
- Opbygge et rapporteringssystem
- IT-arkitektur og IT-sikkerhed baseret på DS484

